fredag den 1. juli 2016

Kvinder og kirker

Hvis man er interesseret i kvinder og kirker, er der i Viby på Vestfyn et spændende sted at besøge. 
Det er et interessant sted selv på en regnvejrsdag i juni, når vejret mere er til at spotte spændende oplevelser på bilture end på vandreture. Stedet giver anledning til at  reflektere over kirker og kvinder. Den historiske udvikling på de områder forstås.
Mindestenen på Viby Kirketomt ved Udby til minde om Grundloven 5. juni 1915
Knogler fra Viby Kirkes gamle kirkegård er begravet under anlæggets døbefont
Mindesten og anlæg blev indviet 18. oktober 1915.
Stenen er  rejst af Dansk Kvindesamfund i Udby
Mindestenen står i anlægget mellem Viby og Rolund nær udby.
Nederst på stenen hædres "grundlovsfædrene" Klaus Berntsen og C. Th. Zahle
 Statuen af Klaus Berntsen på talerstolen på Torvet i Assens

Det er den gamle kirketomt for den nedbrudte Viby Kirke nær Udby på Vestfyn, jeg igen har besøgt. På kirketomten er der anlagt en mindelund med flotte store træer og en mindesten. Mindestenen minder ikke om Viby kirke, men om grundlovsændringen, hvor kvinderne fik valg- og stemmeret.
Mindelunden ligger når man kommer fra Middelfart til venstre ud til landevejen mellem Assens og Middelfart, når man har passeret Viby på vej mod Rolund og Udby. 
Kirken nedbrydes for at sikre præsten højere løn
Det er mange hundrede år siden Viby Kirke blev nedbrudt. I de kongelige åbne breve Chr. III udstedte 9. maj 1555 angående forbedringer i præsternes løn (ved sammenlægning af præsteembeder) står blandt andet: »Item Weyebye Kiecke skal nederbrydes og sogne Folchit søge til Udbye Kircke «. Viby Kirke skal nedbrydes og sognets folk søge til Udby Kirke, der ligger meget tæt ved.
I 1574 fik Middelfart Kirke lov til at tage mursten fra den nedlagte Viby Kirke. Helt forsvundet har den næppe været i 1589, man var i hvert fald ikke færdige med at reparere på Middelfart Kirke i 1591.
Knogleindsamling fører til fredning
I slutningen af det 19. århundrede kom det lensgreven på Wedellsborg for øre, at der skete indsamling af knogler fra den tidligere kirkegård ved Viby Kirketomt. Han lod derfor stedet frede og beplante i 1890.
Det daværende Viby bylaug udførte arbejdet med at planere og plante. Under arbejdet fandt de en del grundsten af granit, mange munkesten samt en del knogler. Knoglerne er nedgravet, hvor døbefonten nu står.
Møde- og mindelund for kvindernes stemme- og valgret

Den 18. oktober 1915 blev den gamle kirketomt indviet som møde- og mindelund for Grundloven af 5. juni 1915, der sikrede kvinderne valg- og stemmeret. Mindestenen er rejst af Dansk Kvindesamfund i Udby. Nederst på stenen er anført to mandenavne. Nemlig Berntsen og Zahle. Hvorfor nu det?
Grundlovskampen
Navnene er påført for at hædre de to statsministre, der havde været medvirkende til at få grundlovsændringen 1915 med kvindelig valg- og stemmeret igennem Rigsdagen. Det havde ikke været helt let.
Det var venstremanden Klaus Berntsen, der havde fremsat forslaget til ændring af Grundloven, men han blev afsat  som statsmininister, så det blev den radikale statsminister Zahle, der efterfølgende sikrede grundlovsforslagets vedtagelse.
Klaus Berntsen havde stor tilknytning til Vestfyn, idet han både havde repræsenteret Bogensekredsen og Assenskredsen i Rigsdagen. Derfor ikke så sært, at han på stenen hædres på lige fod med statsminister C. Th. Zahle.
Klaus Berntsen
Klaus Berntsen blev født 12. juni 1844 i Eskildstrup ved Ringe. Atten år gammel blev han friskolelærer i Højby. Den berømte pædagog og friskolemand Kristen Kold gjorde ham til friskoleleder.
I 1870-erne grundlagde han en grundtvigiansk efterskole for drenge i Særslev for her at vække landboungdommens interesse for aktiv deltagelse i det politiske liv.
For at Venstre og grundtvigianerne på Fyn kunne få et talerør under kampen for en demokratisk forfatning med parlamentarismen som mål, oprettede Berntsen i 1872 dagbladet Fyns Tidende og i 1887 Assens Amtsavis.
I 1873 valgtes Berntsen til Folketinget. Han repræsenterede først Bogensekredsen og siden i mere end fyrre år Assenskredsen. Frederik 8. udnævnte Klaus Berntsen til statsminister i 1910.
I oktober 1910 fremsatte Berntsen sit forslag til en ny grundlov. Hans udkast indeholdt bestemmelser om lige og almindelig valgret for kvinder og mænd, tjenestefolk og besiddelsesløse samt forslag til en nyordning af det forældede retsvæsen.
Kongen imod Berntsens grundlovsforslag
Berntsens grundlovsforslag vakte ikke jubel hos Christian 10., som havde afløst Frederik 8. i maj 1912. Han kunne ikke se rimeligheden i indførelsen af en grundlov, der begrænsede hans magtbeføjelser, og som lovfæstede kvindefrigørelsen, og på Christiansborg sørgede Berntsens partifælle forhenværende statsminister, J. C. Christensen hævngerrigt for sammen med kongen at undergrave Berntsens autoritet i Folketinget.
I 1913 afskedigede kongen Berntsen som regeringsleder med nogle yderst ubehagelige bemærkninger, og der blev udskrevet nyvalg. Det var nogle udemokratiske tendenser Christian 10. viste sig at have. Senere ved Påskekrisen 1920 afskedigede han regeringen Zahle, da han ikke var enig i dennes politik i forhold til Sønderjyllands Genforening med kongeriget.
Ved Rigsdagsvalget i 1913 fik Venstre på grund af de konservatives og socialdemokraternes kampagne mod Berntsens grundlovsforslag så lave stemmetal, at Berntsen ikke kunne fortsætte som statsminister, og kongen udnævnte da en regering, der udelukkende bestod af radikale politikere, og som blev støttet af det hastigt voksende Socialdemokrati.
Det blev derfor den radikale statsminister C. Th. Zahle, der fremsatte det berntske grundlovsforslag og fik det vedtaget.Den 5. juni 1915 underskrev Christian 10. og statsminister Zahle Klaus Berntsens forslag til grundlov med dens lige og almindelige valgret for både kvinder og mænd. Klaus Berntsen rolle som ledende politisk personlighed var dermed udspillet.
På torvet i Assens står i øvrigt en statue af Klaus Berntsen, idet han som nævnt var valgt til Folketinget i Assenskredsen i mere end 40 år. Meget passende står statuen på en talerstol. Han havde som skolemand og som folketingsmand brugt ordet som sit værktøj.

Links til mine fortællinger om hjemlandet Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar