torsdag den 7. december 2017

Folkeskolen: Elever skal lytte, se og gøre

Da den seneste PISA-undersøgelse viste fremgang for danske 15-årige, var der folketingspolitikere, der gav folkeskolereformen æren uanset, at reformen kun havde været i kraft et par år, og at de pågældende elever havde gennemført hovedparten af deres skolegang i førskolereformtider. 

Nu viser en såkaldt PIRLS-undersøgelse, at danske 4. klasseelevers resultater er faldet i forhold til 2011. Flere folketingspolitikere afviser, at faldet er et resultat af folkeskolereformen, uanset at de pågældende elever har gået i skole hovedparten af deres skoletid efter indførelsen af folkeskolereformen !!! (Kilde: https://www.folkeskolen.dk/620516/danske-elever-falder-markant-tilbage-i-international-laeseundersoegelse )

Måske skulle man kigge på undervisningsmetodikken og ikke lade politikere drive folkeskolen rundt i manegen med mere eller mindre tilfældige politiske ønsker.

Den overdrevne fokus på og brug af ny teknologi i indskolingen. Frygten for elevkedsomhed som følge af rutinepræget indlæring, der internaliserer færdigheder til automatik. Nedvurdering af papirbøger, blyant, håndskrift, skolebiblioteker, litterære oplevelser. Altsammen er med til at gøre undervisningen mindre effektfuld. Der skal selvfølgelig også i mindre omfang fremover bruges ny teknologi, men ny teknologi skal ikke have hovedrollen.

Erfarne lærere ved, at den bedste læring opstår, når eleverne både lytter, ser, gør noget, bruger hånden og selv gengiver. Det auditive, det visuelle og det psyko-motoriske må indtænkes ved enhver undervisningsplanlægning. Det er det der kaldes forberedelse, og som der desværre efter folkeskolereformen er afsat for lidt tid til i lærernes arbejdstid.

Det vigtige i brug af bog og papir og det at lytte, se og gøre bekræftes også af undersøgelser. En undersøgelse fra Norge viser for eksempel, at der er forskel på, hvor godt du husker det, du har læst på skærmen kontra det, du læser på papir. (Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/du-husker-mindre-og-laeser-darligere-pa-en-skaerm )

I undersøgelsen fik to grupper hver en skønlitterær og en faglitterær tekst. Undersøgelsen påviste, at korte tekster som fx e-mails, sms’er og korte nyheder fint kan absorberes af hukommelsen, hvis de er læst på et digitalt medie. Men ved lange tekster, hvor det er nødvendigt at scrolle for at få hele teksten læst, kniber det med, at indholdet absorberes i hukommelsen i samme grad.

Når det gælder sanse- og oplevelseslæsning af skønlitteratur, viser undersøgelsen samme resultater. De, der læste på papir, levede sig mere ind i fortællingen, end dem der læste på iPad.

Hvorfor det forholder sig sådan? Når du læser på skærmen mangler den fysiske oplevelse af det læste, og du kan let blive afledt af reklamer eller andre informationer, der blinker sideløbende med den tekst, du skal læse.

Når du læser på papir, kan du fysisk røre papiret med hænderne. Du kan hurtigt afklare, hvor mange sider du skal læse og mentalt notere, at der på side x øverst står der noget vigtigt, som du har brug for at huske og vende tilbage til. Den fysiske dimension gør, at din hjerne eller groft sagt din hukommelse meget bedre husker, hvor du gjorde notatet.

Hvorfor skrive notater i hånden? Undersøgelser viser, at flere centre i hjernen er aktiveret, når man skriver i hånden frem for på computeren. Noter nedskrevet på papir eller i margenen på en tekst gør, at hjernen absorberer det, du læser, på en varig måde. Og du vil derfor være i stand til at huske flere detaljer.

Så det er fortsat frem med bog, papir og blyant. De moderne elektroniske hjælpemidler kan være gode som supplement, men er ikke afgørende i forhold til udbyttet af at se, læse, lytte, skrive og gøre.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar