mandag den 19. februar 2018

En ny start for folkeskolen begynder med et "stop"!

Når lærerne ikke trives falder elevernes resultater. 

Denne sammenhæng burde ligge forrest i politikernes hoveder, når de forhandler overenskomster eller laver indgreb i lærernes overenskomster.

Hovedet på mange af vores folkevalgte politikere er desværre i hverdagen fyldt op med meget andet end det at lave politik, der forbedrer vilkårene for borgerne.

Nu er jeg i avisen. TV-avisen ringer til mig. TV2 News flyder over med omtale af mit nyeste forslag. Mine opdateringer på Facebook likes og deles af mange af mine følgere. Der er snesevis, der retweeter mine indlæg på Twitter.

Sådanne tanker er hovedet desværre fyldt med hos mange af vore politikere. Problemet er, at vigtige samfundsinstitutioner bliver hårdt ramt af denne politiske "som om virkelighed". Det gælder også folkeskolen.

Fikse ideer, udokumenterede påstande, mere eller mindre gennemtænkte forslag, pådutninger og masser af løs snak og "vonhören sagen" baseret på tilfældige kontakter til få udvalgte vælgere og borgere. Det er det, folkeskolen dagligt udsættes for. Uvejr skyller ind over folkeskolens elever og ansatte med jævne mellemrum.

En del politikere - og måske særlig, men ikke kun i KL - har meget svært ved at forstå, at gode arbejdsforhold for folkeskolens ansatte har stor betydning for elevernes udbytte af skolen.

Elever, der ikke trives, har sværere ved at lære. Lærere, der ikke trives og som ikke har tid til forberedelse, har sværere ved at skabe god trivsel og god undervisning til gavn for eleverne.

Modsat giver god lærertrivsel god elevtrivsel og dermed bedre undervisning med bedre elevresultater til følge.

Tankevækkende, at danske 4.klasseelever efter Folketingets indgreb (Lov 409) i lærernes overenskomst 2013 - og KL´s efterfølgende stive fastholdelse af denne lov - i følge en international undersøgelse fra 2016 er dumpet fra en 5. plads i læsning på verdensplan i 2011 til en 13. plads i 2016. Sammenlignet med de nordiske lande opnår Danmark det laveste gennemsnitlige niveau i læsning 2016.

Denne sammenhæng burde som nævnt ligge helt fremme på forreste hylde hos kommunerne og KL, når der føres overenskomstforhandlinger om lærernes arbejdsforhold.

Heldigvis kan de politiske og administrative beslutningstagere forholdsvis let sætte sig ind i sammenhængen mellem arbejdsmiljø, trivsel og resultater. Videncenter for Arbejdsmiljø har lavet nogle korte og klare artikler, der beskriver denne sammenhæng.

Lad OK´18 være en ny start for folkeskolen. Muligheden er der.

Verdens bedste danske folkeskole. Det må være politikerne mål for den danske folkeskole. En folkeskole der passer til vores danske samfund og det samfund, vi ønsker os i fremtiden. Et samfund, hvor der er respekt for det at vide noget. Hvor det at  udtrykke sin mening og holdning er værdsat, men hvor det er endnu bedre at udtrykke en mening baseret på indsigt. Hvor alle har lyst til at påtage sig sit medborgeransvar og lyst til at indgå i og påvirke samfundets udvikling. Hvor der er plads til den enkelte og respekt for fællesskaber. Folkeskolen har nok at gøre. 

Gode råd til politikerne kunne derfor være følgende. Stop med de fikse ideer. Stop med udviklingsrevolutionerne, der markedsføres under den forkerte varebetegnelse, reformer. Stop med de luftige eksperimenter og forsøg, der er uden bund i grundig forskning og mangler grundlæggende indsigt i praksisvirkelighedens ønsker, muligheder og behov. Stop med bragesnakken om at "tænke ud af boksen". Udvikling og innovation består for det meste i at kunne sammensætte kendt viden på nye måder. Det gælder både for elever, studerende, erhvervsliv, forskere og politikere. Hvis man ikke ved noget, kan man ikke være kreativ og skabe bæredygtig udvikling og nye løsninger på nye udfordringer.

Kort sagt "stop"! Hvis skeen ikke snart tages i den anden hånd, er der endnu flere af folkeskolens aktører i form af ansatte, elever og forældre, der vil tænke "stop jeg vil af" og gøre alvor af det.

Stop betyder jo ikke, at politikerne skal interessere sig mindre for og beskæftige sig mindre med folkeskolen. Tvært i mod. Men skole- og uddannelsespolitikken bør i højere grad basere sig på grundige overvejelser, alment anerkendt forskning, bred inddragelse forud for stillingtagen til og beslutning om forandringer - herunder inddragelse af praksisviden.

Et fornuftigt overenskomstresultat 2018, der signalerer respekt for og indsigt i lærerarbejdet, kunne være en god ny start, der kunne ændre udviklingen i folkeskolen til gavn for elevernes trivsel og udbytte.

Og så skal politikerne i Folketing, i KL og i kommunerne i den videre genopretning af de seneste års politisk påførte kalamiteter prioritere ud fra viden om praksis og sund fornuft. Folkeskolens almene generelle vigtigste udfordringer må løses før de knap så vigtige. Og vigtigst af alt. De folkevalgte må i ord og gerning udtrykke og konkret vise opbakning til, omsorg for og tillid til folkeskolen og folkeskolens ansatte. Først da kan vi sætte næsen op efter en endnu bedre verdens bedste danske folkeskole. 

Kilde til læseresultater:

Kilde vedrørende trivslens betydning:

Andre af mine blogindlæg med synspunkter vedrørende folkeskolen:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar